Dyrup Farvevælger

Test farverne i dit hjem

Dyrup Farvevælger

Prøv dine farveideer af med farveværktøjet Dyrup Farvevælger. Du kan nemt lege med farverne på både mobiltelefon, computer og tablet.

KLIK OG PRØV FARVEVÆLGEREN

Få inspiration til farver i hjemmet


Når du skal male væggene i hjemmet, er der meget du skal tage stilling til, inden du vælger farve til din bolig. Både maling og farve spiller nemlig en vigtig rolle i forhold til helhedsindtrykket af hjemmet. Hustype, lysindfald og rummenes funktion er bare nogle af de faktorer, som gør farvevalget mere kompleks. Det er vigtigt du tager hensyn til rummet og tænker på helheden og sammenspillet med indretningen og møblerne. 

Er du i tvivl om hvilken farve dine vægge skal være? Med vores farveværktøj, Dyrup Farvevælger, kan du nemt prøve dine farveideer af og få en idé omkring , hvordan en farve vil se ud på dine vægge, og hvordan farvesammensætningen passer til resten af rummet. Ved at lege og eksperimentere dig frem, kan du måske finde andre farver, end hvad du først havde regnet med, eller blot blive bekræftet i dit valg. Vores farvevælger er god at bruge i din indledende fase, når du skal have inspiration til valget af farve til væggene. Du kan også se vores ”60-30-10” værktøj og få inspiration til, hvordan du kan indrette med farver her.

Med Dyrup Farvevælger kan du:

1) Uploade dine egne billeder og for eksempel se din facade, stue, køkken eller soveværelse malet i med forskellige farver. Bemærk venligst, at Dyrup Farvevælger fungerer bedst på billeder i høj kvalitet og simple rene flader (fx en væg eller loft uden for mange nips og møbler).

2) Eksperimentere med at farvelægge de billeder, som allerede er tilføjet.

3) Finde inspiration i Dyrups store farvepalet og kollektioner til valg af farver til rummet.

4) Identificere Dyrup farver ud fra dine egne billeder og bruge dem i farveværktøjet.

5) Downloade og dele dine projekter med dig selv og andre via e-mail, Facebook og Pinterest.

Fold alle farvenuancerne ud


Med vores farveværktøj har du mulighed for at eksperimentere og prøve nye farver af, som du måske kunne være i tvivl om ville passe til hjemmet. Mangler du inspiration til, hvilke farver du skal vælge, kan du også se vores farvekort her.

Når du først har valgt en farve til væggene er næste step at finde ud af, hvor meget maling du skal bruge. Her kan du med fordel bruge vores mængdeberegner, der hurtigt og nemt beregner, hvor meget maling du har brug for.

Farver kan variere


Du skal være opmærksom på, at resultaterne skal betragtes som vejledende, da farverne vises forskelligt alt efter hvilken skærm du bruger.

Hvis du printer resultatet, bør du igen være opmærksom på, at farver kan variere afhængigt af din printer.

Det er derfor altid en god ide at købe en lille farveprøve hos din Dyrup farvehandler og teste farven inden du maler.