Farver i soveværelset

Rum for rum

Farver i soveværelset

Bring farver ind i soveværelset


Vi sover cirka en tredjedel af vores liv, og derfor skal soveværelset, som vi for det meste er i når vi sover også være indrettet så vi føler os tilpas. Farver har en stor indvirkning på hvordan vi har det, og derfor skal farverne i dit soveværelse være farver, giver dig velvære og overskud, så du kan finde den ro som du har brug for. Står du overfor at skulle give dit soveværelse en make-over, så kig i vores digitale farvekort, og få inspiration til maling og farver på væggene.

Nogen kan bedst lide et soveværelse i afdæmpede lette og kølige farver, da det får dem til at falde til ro. Andre kan godt lide mørkere varme farver på væggene. Det vigtigste er at du sover i den rette stemning for dig, for en god nattesøvn er én af nøglerne til velvære i hverdagen.
 

Dit soveværelse - dine farver


Nogle mennesker vil gerne have et soveværelse med en varm hyggelig hulestemning, mens andre gerne vil have et køligt soveværelse rent temperaturmæssigt. Lige gyldigt hvordan man gerne vil have sit soveværelse, så kan farverne i rummet hjælpe med til at opnå eller forstærke den stemning eller følelse, som man gerne vil opnå. Med et mørkere farvetema i soveværelset kan du opnå en hyggelig hulestemning, mens du med en lys farvepalet kan skabe en let og luftig stemning.

Der er flere metoder til, at få farver ind i soveværelset. Du kan naturligvis male dine soveværelsesvægge, men du kan også vælge at male møbler, eller blot skifte sengetøjet ud. Der er mange flader at arbejde med i soveværelset, så det er bare med at teste af, hvilke farver der passer bedst til dit soveværelse. Har du brug for at se farverne med dine egne øjne? Så kan du prøve vores farvevælger. Det er et nemt og hjælpsomt værktøj, hvor du kan uploade et billede af dit soveværelse, og derefter vælge den eller de farver, som du godt kunne tænke dig at male i.
 

Mørke farver i soveværelset


Hvis du er til hulestemning i dit soveværelse kan de mørke juvelinspirerede farver være med til at give denne stemning i rummet. Her er der brugt den mørkegrønne farve Quiet Clearing, som er kombineret med gyldne brune puder og mørkerøde blomster.

Mål grå vægge i soveværelset


Mørkegrå farver i soveværelset kan være med til at forstærke mørket i rummet, da nogen mennesker har brug for at der er helt mørkt, når de skal sove. Du kan vælge at gå hele vejen og male både vægge, paneler og møbler i den samme mørke farve, som her på billederne, hvor den mørke stemning understreges yderligere med sengetæpper og gardiner i samme mørke grå. Farven som møbler, vægge og paneler er malet med er: Black Widow.

Mal en væg i soveværelset


Hvis du synes det helt mørke rum er en tand for meget, men stadig ønsker en grå farve i dit soveværelse, så kan du nøjes med at male en enkelt væg i en mørkegrå farve og så male de andre vægge i en lys farve. Her er væggen bag sengen er malet i den grå farve Midnight Ocean, mens den tilstødende væg er malet i den helt sarte lyserøde Violet Whimsey. Sengebordet er malet med farven Violet Verbena.

Kombiner farverne i dit soveværelse


En anden måde, du kan kombinere de mørke og lyse farver, er ved at male nederste halvdel af væggen mørk og den øverste en frisk lys farve. Vi har brugt den lyse farve Scones and Cream og den mørke støvede blå Cavalry. Husk at du også kan kombinere farver i soveværelset ved at koordinere f.eks. dit interiør eller sengetøj i komplementærfarver med væggens farver. I det her tilfælde har vi malet sengebordet og porcelænsfiguren i farven Black Flame, der sammen med de dybrøde puder på sengen giver en flot og elegant hotelstil. En god måde at skabe balance med farver i soveværelset er ved at gøre brug af 60-30-10 princippet. Det er en god hjælp i forhold til at skabe en sammenhæng mellem vægge og møbler. Den rigtige vægtning og kombination af farver kan forvandle dit soveværelse, og give dig en god oplevelse, både før du skal sove, og når du vågner.

Brug kølige farver i soveværelset


Hvis du er en af dem, som sværger til et koldt soverum, så er det måske de helt kolde farver, som du skal male med i dit soveværelse, da kolde farver får vores hjerner til at synes, at der er køligt i rummet. I soveværelset her på billederne er der brugt de helt lyse farver Ceto og Gray Shadows til at male et enkelt geometrisk mønster på væggen, mens væggen ved siden af sengen er malet med den helt lyse Raspberry Milk. Farvene fra væggene er samtidig brugt på det lille antikke skab for at skabe sammenhæng i rummet. Læs mere her om, hvordan du maler møbler og loppefund.

Match dit soveværelse til resten af hjemmet


Hvis du ikke har brug for at dit soveværelse giver en bestemt følelse eller stemning, men du bare vil have rummet til at passe til resten af hjemmet, så er det bare at give dig i kast med de farver, som du kan lide, og måske i forvejen bruges i dit hjem. Hvis du sørger for at farverne fra de forskellige rum passer sammen, får du nemt en flot sammenhæng mellem hjemmets rum. På billederne her er der brugt den gule farve LA Heart i entréen, som passer med den lyserøde farve Sweet Sheba i soveværelset. Samtidig går den gule farve fra entréen igen på bogkasserne i soveværelset, som er brugt som natborde. Ved at lade farverne gå igen fra rum til rum på denne måde får man let en flot sammenhængende stil i hjemmet.

Skab ro i soveværelset med de rette farver


Farver påvirker meget af vores hverdag, og derfor må man ikke undervurdere vigtigheden af at omgive sig med de rigtige farver, og ikke mindst at få dem malet i de rette rum. Når det kommer til ens soveværelse, så er målet og funktionen med rummet, at man skal have en god nats søvn gerne hver nat. Her giver det mening, at man går efter farver, der naturligt har ro over sig, og som bringer gode associationer med sig. I farveskalaen er der især 3 farver, der skiller sig positivt ud i forhold til at kunne bidrage til en god nats søvn. 

  1. Blå. Farven symboliserer og signalerer: ro, fred og harmoni. 
  2. Lyserød. Farven symboliser: lidenskab og kærlighed. 
  3. Grøn. Farven symboliserer: sundhed, natur og livskraft

Udover at disse farver er nogen af de bedste farver til soveværelset, så kan det anbefales, at du vælger farverne i matte nuancer fremfor høj glans. Matte vægge signalerer ro og absorberer lyset bedre end vægge malede med en maling i høj glans, der reflekterer lyset. De rette farver i soveværelset kan altså have en afgørende betydning for din nattesøvn. Den perfekte farve i soveværelset er selvfølgelig op til den enkelte, men den rette farve vil være med til at give dig en følelse af velvære og ro. Dette er to essentielle følelser, at have i krop og underbevidsthed før du skal sove.