Guide til maling af kælder

Kældervægge

Guide til maling af kælder

Tre trin til flotte kældervægge


Kældervægge har det med at være mere fugtige end væggene i resten af huset, fordi de ligger under jorden. Derfor oplever du måske fugtskader i dine kældervægge. Men hvad skal du egentligt gøre, hvis du gerne vil have pæne kældervægge? Det kan du få svar på her på siden.
 
Fordi vi ved, at fugt i kældervægge er et problem, mange oplever, har vi udviklet et unikt tretrinssystem til behandling af kældervægge, så de kan blive flotte selv kort tid efter de har været udsat for vandpåvirkning. Ved hjælp af en særlig spartel grunder og maling til kældervægge, der tilsammen er fugtbremsende, kan du nemt få flotte kældervægge.
 
I nedenstående film, kan du se, hvordan du bruger vores kældersystem, så din kælder kan blive flot på trods af fugt.

Inden du går i gang

Inden du går i gang

Du kan godt få pæne kældervægge, selvom de har været udsat for fugt. Inden du går i gang med at behandle væggene i din kælder, er det vigtigt, at du finder årsagen til, at dine vægge har været udsat for fugt. Herefter skal kilden til fugt elimineres, så det arbejde, du lægger i at gøre væggene pæne igen, ikke er spildt.
 
For at opnå det bedste resultat ved maling af kældervægge skal du bruge alle tre produkter i vores kældersystem og gå grundigt til værks. Inden du går i gang med trin 1 bør du desuden gøre din kældervæg klar til behandlingen ved at fjerne al løs puds og maling, så væggen er bæredygtig. Herefter skal væggen vaskes grundigt med grundrens.

Trin 1: Fugtbremsende spartel

Trin 1: Fugtbremsende spartel

Det første trin i vores kældersystem – og i din rejse til kældervægge – er vores fugtbremsende spartel. Bemærk venligst, at spartlen kun er fugtbremsende, når den bliver brugt sammen med den grunder, der hører til systemet.
 
Sørg for at væggen er tør eller let fugtigt, inden du går i gang med at spartle. Den må ikke være våd. Spartlen blandes i en spand. Mix vand med spartelmasse og rør godt rundt, indtil massen har en fed konsistens. Spartelmassen kan bruges i omkring en halv time, efter den er blandet.
 
Start med at gøre væggen klar til ved at lappe huller og revner. Lad spartelmassen tørre, og slib. Herefter kan væggen fuldspartles. Når den er tør, slibes grundigt. Gentag, til du opnår et tilfredsstillende resultat.
Klik og få mere info om spartling

Trin 2: Fugtbremsende grunder

Trin 2: Fugtbremsende grunder

Inden du kan male dine kældervægge, skal du grunde dem med vores fugtbremsende grunder. Vær opmærksom på, at grunderen er let ætsende. Det er derfor vigtigt, at du dækker godt af med afdækningsplast, og at du bruger beskyttelsesbriller og handsker, når du arbejder med den.
 
Påfør grunderen med en kortluvet rulle eller en bred pensel, og arbejd grunderen grundigt ind i væggen. Start nedefra, og bliv ved indtil væggen er godt mættet. Grunderen spærrer for saltudtræk og lader fugten passere gennem væggen. Når væggen er helt tør, er du klar til at gå i gang med maling af din kældervæg.

Trin 3: Fugtbremsende maling

Trin 3: Fugtbremsende maling

Trin tre i vores kældersystem er vores maling til kældervægge. Inden du går i gang med at male, er det vigtigt at du rør malingen grundigt sammen, så den er ordentligt blandet. Mal kanterne først. Brug en kortluvet rulle eller en pensel. Herefter er du klar til at male resten af din kældervæg med en rulle. Giv væggen 2-3 lag for at opnå det bedste resultat.
 
Måske er du også interesseret i vores video, der blandt andet viser, hvordan du dækker af og maler din væg.

Klik og læs mere om maling af væg