Årets farve 2024
Årets Farve 2024 hedder Limitless PPG1091-3 og er en smuk cremet farve fra Dyrup. Med denne lækre cremede farve, bliver lyset for alvor lukket ind i vores stuer.
Farven er en pastelfarve i den lette ende af skalaen, og den passer perfekt ind i den skandinaviske indretning, hvor den kommer til sin ret når den bliver sat sammen med lyse tekstiler samt tilbehør og møbler af gyldne træsorter.

Leg med farverne
Farven er smuk i både opholdsstuer og spisestuer, men den gør sig også godt i fx soveværelset, da den er lys uden at blive for fersk, men derimod har en blødhed i sit udtryk.
Er du i tvivl om Limitless, eller en anden farve, vil passe ind i dit hjem, så har du mulighed for at lege med farverne i dine rum, i Dyrup’s digitale farvevælger inden du vælger farve. I farvevælgeren kan du enten teste farver på billeder af dine egne rum som du uploader, eller på billeder der ligger i farvevælgeren i forvejen

Glansgraden ændrer udtrykket
Alt efter hvilken glansgrad du vælger at få tonet farven Limitless i, vil farven ændre karakter. Hvis du vælger en lav glansgrad, som fx Dyrup Mat & Vaskbar vil udtrykket blive let støvet og helt mat i sit udtryk, men hvis du vælger en højere glans som Dyrup Ekstra Dækkende 10, så vil farven synes mere reflekterende og lidt mere kraftig i sit udtryk.

Limitless findes i tonemaskinerne hos din Dyrup forhandler, og kan tones i alle Dyrup´s malinger både til træ, metal og vægge! Find din Dyrup forhandler her!