Dyrup Væg Mat & Vaskbar 02
OM PRODUKTET
DYRUP VÆG Mat & Vaskbar 02 er en vaskbar, smudsafvisende og 100% acrylvægmaling. Malingen er mat med en glans på ca. 2.
DYRUP VÆG Mat & Vaskbar 02 er velegnet i alle rum med behov for hyppig rengøring af vægge, dog ikke i vådzone. Malingen er dermed særligt velegnet til køkken/alrum, gange og børneværelser. Når produktet er gennemtørt, har det en særdeles vand- og fedtafvisende overflade. Det tåler hyppig rengøring med almindelige rengøringsmidler, og overfladen bevarer det matte look, vask efter vask.
DYRUP VÆG Mat & Vaskbar 02 kan tones i tusindvis af nuancer. Den er nem at påføre, stænker minimalt, har ekstra god dækkeevne og fortrinlig strygbarhed. Derudover er den ikke tilsat hverken opløsnings- eller blødgøringsmidler, og der er derfor ingen lugtgener ved anvendelse - rummet kan altså tages i brug, straks efter at der er malet.
Ecolabel er din sikkerhed for at malingen lever op til en række krav. Et af kravene er at malingen produceres efter miljøvenlige og CO2 reducerende metoder. Dernæst er indholdet af miljø- og sundhedsskadelige stoffer i malingen underlagt skrappe krav, så vi passer mest muligt på miljøet og vores sundhed. Et tredje krav for er, at malingen har en ekstra god dækkeevne og rækkeevne, så malingsforbruget mindskes. Med andre ord er du garanteret et langtidsholdbart resultat – både for dig og miljøet. Læs mere om miljømærket maling her.